Jeg har haft besøg af mine svigerforældre. Og så tænker den opmærksomme læser (den type, der har læst overskriften), at vi nu skal til et indlæg om forfærdelige svigerforældre - især svigermor - og om hvor frygteligt anstrengende de er.
Wrooooooooooooooong.
Jeg ELSKER mine svigerforældre. De er de sødeste, dejligste, mest hjælpsomme mennesker, man kan ønske sig som svigerforældre. Bevares, de har deres fejl som alle os andre, men de er dejlige og søde mennesker, og jeg er pjattet med dem.
'Problemet' er, at de og jeg ikke har samme intimitetssfære. Min er meget lille, og jeg krammer og nusser mine nære og kære som en integreret del af min omgangsform. For at vise min kærlighed. Det betyder at veninder lige bliver nusset lidt på ryggen, når vi sidder ved siden af hinanden, og at jeg deler kram ud med løs hånd (favn?). Mine svigerforældre - og særligt min svigermor - har ikke samme tendens til fysisk kontakt. De giver hånd.
Og det er så svært for mig!
Jo, jeg respekterer deres grænser og forsøger ikke at kramme dem, men jeg savner en metode til at vise dem min kærlighed. For jeg har ikke andre tricks på mit repetoire. Min svigerfar giver nogengange et kram på den der "håndtryk-gone-hug"-måde, men ikke min svigermor. Og det er jo især hende, jeg gerne vil vise min kærlighed.
Jeg må nærmest gøre knuder på mig selv for ikke at være fysisk med dem og gøre dem forlegne
Åh, at det skal være så svært at respektere andres grænser!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar