Kontrol-freaks blandt mødre

Jeg bliver beskyldt for at være en kontrolfreak, der har den eneste rigtige løsning i forhold til mine børn. Hvilket betyder, at det tit er mig, der laver 90% af "børnearbejdet", fordi jeg har en plan inde i mit hovede, der bare skal følges.

I min støttegruppe beklager vi os bitcher vi tit over biomødre, der vil bestemme alt i biofarens - altså deres exs - hjem. Det er enormt belastende, at en udefrakommende ønsker at sætte dagsordenen i vores liv. Der er grelle eksempler på biomødre, der vil diktere indretning, dagsrytme, kost, aktiviteter, tøj og kontaktpersoner for børnene i samværstiden.
Kort og godt, så er Statsforvaltningens holdning og tit klare udmelding, at man ikke kan eller bør blande sig i, hvad den anden forældre gør sammen med børnene. Hvis en samværsforældre har 7/7, men vælger at lade barnet blive passet af andre 5 ud af de 7 dage, så rager det ikke bopælsforældreren. Der kan søges om ændret samvær, og alt efter hvem "de andre" er, så kan der være en god sag, men det er dybest set ikke noget, den anden forældre kan blande sig i.

Denne tendens til utidig indblanding er af nogen blevet forklaret med at biomødrene har en personlighed med kontrol-freak-træk, og at det derfor er en enorm belastning ikke at kunne følge med i deres børns liv. Og at man derfor skal give dem lidt lang line, fordi det jo er meget svært for de her mødre.

Jeg kan heller ikke lade være at tænke... Hvis "fraværet af kontrol" er så invaliderende, hvordan kan man så sende sit barn i vuggestue/børnehave/skole? Hvor man ikke har kontrol med, om ungen æder en snegl eller render rundt i frost uden jakke eller bliver malet i hovedet eller kun er sammen med fremmede vikarer en hel dag.

Hvordan er det sværere at "afgive kontrol" til barnets anden forældre end til en institution?

Jeg synes simpelthen det er en latterlig undskyldning, og at de her mødre skal tage sig sammen og flette næbet.

Man kan IKKE være sammen med sine børn 24/7 - det er ikke sundt for hverken børn eller voksne. Man er nødt til at lade børnene komme ud og møde en verden uden curlingforældre i baghånden.