De besværlige, dejlige børn

Jeg elsker mine børn højere end højt, men det spænder altså lidt ben for min planlægning, når jeg bliver nødt til at holde dem hjemme fra institution.

I dag er det Trolden, der skal til læge i eftermiddag, så han er hjemme fra vuggestue, så mine planer om omfattende oprydning kan ikke finde sted med en lille pilfingret kravledreng.

Jeg har snakket med en veninde før om at have børn, og vi er rørende enige: Vi ELSKER vores børn, og at få børn er det bedste, vi nogensinde har gjort.

Men samtidig kan vi godt savne livet uden børn.

Man skal være varsom, hvem man betror den slags tanker til. Folk (og især mødre) falder i to kategorier: Enten er de rørende enige, eller også er de uenige og betragter dig som følelseskold ravnemor.

Men det er jo ikke så svært at forstå.

At have børn lægger en masse begrænsninger på ens liv. Der skal være faste spise- og sengetider, man kan ikke sove længe, hvis man skal se venner, bliver det et puslespil med enten pasning eller medbragte børn, man kan ikke bare gå en aftentur, hvis man får lyst. Små ting skal planlægges.

Og det ER besværligt, og man kan godt føle, at man går glip af meget spontanitet.

Omvendt får man øjeblikke af lykke, hvor man klokken 3:27 ligger med trygt sovende barn på brystet, og man fyldes af en kærlighed, der overvinder trætheden og irritationen ved at være vågen på et latterligt tidspunkt.

Så dage som i dag, hvor mine planer væltes af en lille, glad dreng, så svinger jeg lidt mellem at nyde det, og at være irriteret over, at jeg ikke når det, jeg skal nå.

Jeg læste engang et blogindlæg om forskellen på kronos-tid og kairos-tid: Kronos-tid er den tid, der bare går, og nogen gange for langsomt, og som er fyldt med pligter og gøremål. Kairos-tid er den tid, hvor man i en åbenbaring har det øjeblik af fuldenthed, hvor man opdager, at "dette er rigtigt og godt".

Kairos er de strålende øer i den grå kronos-hav. Og man skal huske at bide mærke i øerne, så man kan huske dem. Ikke nødvendigvis hvordan øen så ud, men bare følelsen af at være på øen.