Jeg elsker at synge og har en udemærket stemme, når jeg er i træning. Jeg synger helst musical og operetter - og så ellers børnesange, fra Salmebogen og Højskolesangbogen. Jeg hører hvad som helst, og kan godt lide det meste. Men jeg har det sådan, at jeg bedst kan lide musik, jeg kender. Og det drejer automatisk min musik hen imod det poppede, som bliver spillet i radioen pt.
Men jeg FORSTÅR ikke musik. Musik - også den slags, jeg kan lide - begynder hurtigt at skære i ørerne. Især violiner skal ikke være skruet særligt højt op, før det gør ondt i hovedet. Hvis en bas er for høj og kan mærkes i kroppen, så bliver jeg fysisk dårlig og har svært ved at trække vejret.
Den Kloge Mand har et ganske andet forhold til musik. Han elsker koncerter og Roskilde Festival og høj musik. Han siger ting som "intelligent rock" og han kan skelne genrer på den der findelte måde. Jeg kan skelne mellem opera, klassisk, musical, rock, rap og pop. Og det er cirka dét.
Så jeg har fortalt min bedre halvdel, at det er ham, der skal stå for den musikalske opdragelse. Jeg følger hans anvisninger og nyder, når han øser ud af musik, men nogen selvstændig vilje har jeg ikke på området.
Resultatet er ikke udeblevet.
Den yngste på 13 måneder lyser op i det største smil, når der kommer musik på. Og han danser og griner i en slags takt.
Lige for tiden er yndlingsnummeret det her. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar