Sider

fredag den 17. januar 2014

Nytår - nyt år - nyt liv

Flot... Den 20. december proklamerede jeg, at jeg ville lave mindst ét indlæg om dagen. Og så bloggede jeg i 2-3 dage og døde derefter. Flot...

Nå, men jeg mente det jo faktisk, så nu vil jeg gøre dette til et nytårsforsæt (blandt flere)

Det er et nyt år, og et nyt liv, for jeg er FÆRDIG med specialet, og er dermed arbejdsløs.

Jeg har stort set holdt ferie denne uge, og er gået i hausfrau-sump, hvor jeg dels sætter styr på et hjem, der rent husligt er blevet forsømt i mange måneder, og dels sover for meget og ser for meget formiddagsfjernsyn.

Min ambition er at få en dagligdag, hvor jeg dels har huslige gøremål, dels får bevæget mig lidt, dels læser flere bøger og aviser bare for min egen fornøjelses skyld, men først og fremmest komme i gang med jobsøgning.

Problemet med det sidste er bare, at jeg - i modsætning til al resten - ikke aner, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, hvordan jeg sætter et CV og ansøgning sammen, så jeg fremstår attraktiv, når jeg ingenting har at skrive på. Jeg ved ikke, hvor jeg søger. Jeg ved ikke, hvordan man decifrerer et stillingsopslag. Jeg ved ikke, hvad mine pligter og rettigheder som arbejdsløs er.

Så på mandag skal jeg ringe til A-kassen og høre dem, om de kan hjælpe mig, fordi jeg føler mig dum og fortabt. Mon ikke de kan det? Det er vel for søren dét, man betaler dem, for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar